Foreningen Terapeutisk Afspænding har i 2016 afsluttet et Pilotprojekt med 2 hold børn fra 0´de klasse.
Projektet vil påbegynde en dansk forskning af metodens anvendelighed i en pædagogisk sammenhæng, ved at anvende denne afspændingsmetode i en børnehaveklasse, i en almindelig dansk folkeskole.
Projektet, håber vi, vil vise at et modul med afspænding inkorporeret i skoledagen, en gang om ugen i ca 20 minutter, igennem nulte og ind i første klasse, kan have en effekt på det enkelte barn og på gruppen, således at børnene får lettere ved at finde deres plads som elever i klassen, og dermed tage imod den læring, der tilbydes.
Pilotprojektet er forløbet over 30 uger, hvor 2-3 terapeuter gennemførte afspænding med børnene fordelt i hold af 8-10, 1 gang om ugen.
Pt er vi igang med en evaluering af dette forløb og en skriftelig afhandling vil snarest foreligge her på sitet.