Hvad er TA


Hvad er Terapeutisk Afspænding.


Bergès-metoden for terapeutisk afspænding er udarbejdet i en forskningsenhed på hospitalet Sainte Anne i Paris, hvortil børn henvises når de har vanskeligheder med sproglig og kognitiv udvikling. Det er neuropsykologiens viden om barnets kognitive, sproglige og emotionelle udvikling, der har udformet de grundlæggende teorier om betydningen af kropsskemaet og kropsbilledet i denne udvikling. Den terapeutiske afspænding henvender sig til dette neurologisk  og ubevidste fundament for den enkeltes udfoldelse. Psykomotorisk uro kan  ytre sig i  forskellige grader  i mange  diagnostiske billeder, men har sin rod i forstyrrelser i kropsskemaet og kropsbilledet.


Den terapeutiske afspænding giver mulighed for  en kropslig erfaring som tilvejebringer  autonomi.  Afspændingen sætter subjektet i stand til at afstå fra at skulle ty til somatiske udtryk for noget, som kan udarbejdes mentalt.


Forskningen fra Sainte Anne Hospitalet i Paris viser, at Terapeutisk Afspænding har en god effekt på  psykomotoriske forstyrrelser (hyperaktivitet, dysprakis), indlæringsforstyrrelser, somatiske manifestationer (hovedpine, søvn), forstyrrelser i forbindelse med psykisk ubehag, somatiske sygdomme (kræftsygdomme, neurologiske skader) samt reaktionelle forstyrrelser (traumer). Behandlingsforløbet foregår i grupper såvel som individuelt.


Afspændingen er et arbejde med/på/i kroppen, en subjektiv erfaring med kroppen, som barnet/den voksne kommer og gør sig, i gruppe eller individuelt, i en relation med terapeuten. Terapeuten foreslår (suggererer) nogle mentale billeder, rører og mobiliserer personens krop, ved samtidig at benævne de forskellige dele. Den terapeutiske afspænding er altså en teknik, som forbinder en mental koncentration med en muskelafspænding i nærvær af en terapeut, som gør brug af de virkninger der knytter sig til det at røre og det at benævne.


Afspændingen undersøger hos den enkelte forholdene mellem imitation, genkendelse, individuation og identifikation og fører lidt efter lidt personen frem til at erhverve sig  autonomi i kroppen og i tankerne.


Vi betragter suggestionen —der er et aspekt af de forslag vi kommer med— som en INDUKTION der fører personen ind i en afspænding. Suggestionen skal forstås som et DYNAMISK element, der skaber en afstand, en kontrast imellem det, som foreslås af terapeuten og det, som personen selv oplever, mellem det som siges af terapeuten og de billeder personen selv producerer. Vi blander os ikke, hverken med vores tale eller vores forestillinger —eller med vores intentioner— i hvad der foregår I personen, fordi det er dennes egen erfaring det handler om, og at personen finder frem til sin egen identitet i kroppen, en autonomi, en plads som subjekt, som terapeuten anerkender.


Der er tale om en overføring, som vi tager højde for, men som forløber anderledes end i verbal psykoterapi.


I praksis foregår den Terapeutiske Afspænding sædvanligvis en gang om ugen og som minimum 12 gange, før man kan sige at man har været igennem et forløb. Forløbet vil dog oftest vise sig at tage mere end 12 gange, da barnet/den voksne oplever at have brug for flere seancer omkring en specifik del af kroppen, som så skal gentages. I starten tager en seance ca 7 minutter men vil hen ad vejen bestå af flere elementer og derfor senere  vare op til 20-30 minutter.


Hele forløbet vil foregå liggende på ryggen på en madras, på gulvet, mens personen lytter til terapeutens ord samt mærker terapeutens berøring/markering af de forskellige kropsdele, samtidig med at han/hun mærker og registerer sin egen krop og fornemmelser. Afslutningsvis går enhver i stilhed fra afspændingen uden yderligere verbal kontakt med terapeuten.


Ved efterfølgende behandling følger terapeuten kortvarigt op på  tanker og refleksioner enhver måtte have gjort sig inden den nye seance.



Copyright © All Rights Reserved.